Tuesday, 29 December 2009 17:12    PDF Print E-mail
Og det var 09

- og det var 09

Rasmus Køstner ser tilbage på 2009 som et år med krise og comeback i Volvo Ocean Race - In Port Race, World Match Racing Tour'en og distance sejladser. Totalt blev det til 22 stævner med 5 sejre (Uden andelen af owner-driven sejladser blev det til 13 stævner med 4 sejre). Derudover blev det et år hvor der blev lagt mange kræfter i opstarten af de to nye tiltag, Sailing Academy Aarhus og Match Racing Århus.

Volvo bekymringer

Røgen fra nytårskrudtet havde knapt nok lagt sig før sæsonen startede med In Port Race i  Volvo Ocean Race. Den festlige stemning blev dog hurtigt ødelagt da vi sluttede samlet 6'er i Singapore og ikke stillede op i Quingdao, da båden delaminere. Det ultimative lavpunkt kom i Rio da vi mirakuløst redder en elendig start og runder topmærket først i feltet, men smider det hele væk igen med tåbelig positionering i en tæt bundmærkemanøvre.

Efterfølgende bliver Thomas Johanson og jeg kritiseret og stillet en eventuel fyring i sigte. Det er første gang jeg prøver det og første gang jeg er blevet kritiseret i medierne. Jeg mener at kun de bedste skal være på båden - også selvom det ikke inkluderer mig. Det satte en undersøgelse i gang om hvem der var ansvarlig for hvilke fejl. Jeg havde lavet et par fejl og ikke placeret os rigtigt i forhold til alle vindskift. Til gengæld var jeg uden skyld i 4 dårlige starter ud af 5, og den mindre succesfulde udgang af tætte båd-til-båd situationer. Jeg tager hatten af for den rutinerede Magnus Olsson der lyttede til mine synspunkter og tog den svære beslutning ikke at ændre på holdet. Alle ville gerne se at der blev gjort noget konstruktivt og endnu en udskiftning ville have været naturlig. Jeg fik en chance mere i Boston og viste mit værd da vi i sidste sejlads tyvstartede, men sejlede os tilbage igennem feltet til en 3. plads. I Galway voksede selvtilliden endnu mere og vi forsatte med at forbedre os og endte samlet nummer 4, og slog vores holdkammerater på E4. Stockholm startede godt med en 2.plads i første race, men sluttede som vi begyndte med en dårlig start og en samlet 5. plads.
Efter min mening skyldes de utilfredsstillende resultater dels dårlig forberedelse, der gav udskiftninger i besætningen og dels de dårlige starter. På de korte baner med gate på midten og bekostelige manøvre er det meget svært at overhæle andre både. Derudover var de to Telefonica både godt tilpasset de lette vindforhold ved in port racene og var næsten umulige at holde bag sig. Min egen præstation var for svingende. Set i bakspejlet var det for svært at løfte ansvaret som taktikker når man havde så få timers forberedelse med resten af holdet. Vi var det eneste hold der sejlede med en ekstern in port taktikker, der måske var den bedste løsning for vores hold, men ikke helt optimal i den perfekte verden. Det var fantastisk at være del af Ericsson Racing Team, der rådede over de bedste folk på alle områder, og jeg lærte meget af at blive sat under pres og forsøge at vende en fiasko til fremgang.

På distancen..  

Flerskrogssejlads er altid en fantastisk oplevelse og jeg var ikke på noget tidspunkt i tvivl om at jeg skulle sejle Palby Fyn Cup med Seacart30 holdet "Creme Fræs". Med Sail Group Denmark som sponsor havde vi optimeret båden med "canting rig" og var med i kampen om at vinde Fyn rundt. Selvom vi ikke havde helt styr på vores nye setup pressede vi båden alt hvad vi kunne, hvilket resulterede i et dramatisk "Nosedive" ved Assens. Vi blev ved med at forfølge Orbit der havde lagt sig i spidsen, men om natten mistede vi kontakten med båden. Da vi gik i mål i Bogense var vi sikre på vi endte som toer, men til vores store overraskelse havde vi vundet! Orbit var gået på grund og fået en skade på deres foil. Det sjove var at vi faktisk havde været på grund præcis samme sted, men vi kune heldigvis forsætte med fuld damp til mål. Gode minder sammen med Peter Bolsen, Martin Broesbæl og Peter Hansen.
 
Ikke helt så hurtigt men dog først i feltet, sejlede jeg distance racet Dun Laohaire til Dingle med 78 fods "Whisper". Vi vandt racet og skar 5 timer af den tidligere rekord. Det var hård arbejde bag rattet og navigationsdisken og ikke ret meget søvn. Det var dog det hele værd da vi stod i "Hardware shop'en" i Dingle med en Guinness i hånden. 

 

Match Race sulten

Da vi fik muligheden for at komme tilbage og sejle på World Match Racing Tour'en var Jes Gram-Hansen og jeg ikke sene til at samle Trifork Racing med Jann Neergaard, Pierluigi de Felice og Martin Kridte. Det var lidt tid siden vi havde sejlet på Tour'en, men vi var sultne efter at lave et godt resultat ved Danish Open på hjemmebanen i Århus. Første runde gik fint med kun få fodfejl mod Wibroe og Gilmour. Derfra blev der ikke sat en fod forkert da vi slog Yanmar Racing team 3-1 i semifinalen og gjorde rent bord i finalen 3-0 mod verdensranglistens nr. 2 Mirsky Racing team. Det var herligt at lave comeback og det varmede med en sejr efter at have været væk et stykke tid. Sæsonen blev senere sluttet af i god stil med et dansk mesterskab hvor Trifork Racing igen tog guld i sikker stil med 2-0 i semifinale og finale. Denne gang sammen med kernen i matchrace holdet fra 2000 med Jann Neergaard, Michael Arnhild og Christian Kamp.

Kontortid

Udover timerne på vandet har jeg i 2009 også brugt en del tid på at starte to nye projekter op, nemlig Sailing Academy Aarhus og Match Racing Århus. Det første er et to-båds Melges24 projekt for unge sejlere på Idrætshøjskolen i Århus. Det andet projekt er et matchrace center med 4 j-80'ere. At start et projekt op fra grunden og udstikke den rigtige retning er ikke helt let, men samtidigt en god oplevelse når det lykkes. Det er svære tider at lave forretning, men når man får nogle gode muligheder må man gribe dem. 

 

Your are currently browsing this site with Internet Explorer 6 (IE6).

Your current web browser must be updated to version 7 of Internet Explorer (IE7) to take advantage of all of template's capabilities.

Why should I upgrade to Internet Explorer 7? Microsoft has redesigned Internet Explorer from the ground up, with better security, new capabilities, and a whole new interface. Many changes resulted from the feedback of millions of users who tested prerelease versions of the new browser. The most compelling reason to upgrade is the improved security. The Internet of today is not the Internet of five years ago. There are dangers that simply didn't exist back in 2001, when Internet Explorer 6 was released to the world. Internet Explorer 7 makes surfing the web fundamentally safer by offering greater protection against viruses, spyware, and other online risks.

Get free downloads for Internet Explorer 7, including recommended updates as they become available. To download Internet Explorer 7 in the language of your choice, please visit the Internet Explorer 7 worldwide page.